Hvem er vi

Om ELTAS ApS

ELTAS ejes og drives af Peter Hartelius Vinter og Liv Hartelius Vinter med tilsammen 35 års erfaring fra elbranchen. Ideen til ELTAS opstod da vi synes at der er behov for en rådgiver der kender kundens organisation og udfordringer på linje med kundens egne medarbejdere, og som derfor har kort oplæringstid. En rådgiver der har bred erfaring og derfor kan inspirere og udfordre kunden – respektfuldt. En rådgiver der kan hjælpe jer med både at definere hvad problemet er og medvirke til opgavens løsning.

Vi har begge en solid, teoretisk og praktisk baggrund fra elforsyningsbranchen. Vi er vant til at samarbejde med vidt forskellige mennesker og virksomheder og løse mangeartede opgaver – for os er “svært” lig med “spændende”.

Peter Hartelius Vinter

Peter er fra 1968 og Stærkstrømsingeniør (civil) fra DTU. Han er detaljeorienteret, har en stor paratviden og er en naturlig formidler af komplekse problemstillinger.

Liv Hartelius Vinter

Liv er fra 1975 og Stærkstrømsingeniør (diplom) fra IHK. Hun er hurtig til at tilegne sig ny viden, skarp til at optimere på teknik og processer, og kreativ i sin tilgang til opgaverne.