Referencer

Her er et udpluk af vores kunder og samarbejdspartnere – herudover har vi hjulpet andre kunder med bla. udredning af driftforstyrrelser og projekthåndtering af højspændingskomponenter til transformerstationer. Desuden har vi assisteret et større Dansk netselskab med at med at undersøge og forbedre deres metoder til fejlfinding af olielækager på AC-kabler.

Du er desuden velkommen til at kigge på vores CVer: CV PHV ELTAS og LHV CV 2018

 

skaermbillede-2016-10-08-kl-19-08-09

BWSC udvikler, projekterer, bygger og driver skræddersyede kraftværker og kraftvarmeværker over hele verden. Teknologierne er både fossilt fyrede olie- og gasmotorer og værker fyret med biomasse og biogas.

Selskabet har lang erfaring med at etablere og modernisere værker, og tilbyder også drift, vedligeholdelse og finansiering. BWSC påtager sig også at sørge for transmissions- og distributionsanlæg som en del af projektet.

Inden for de sidste 3 årtier har BWSC leveret mere end 175 kraftværker til 53 lande, og med en samlet kapacitet på over 3.500 MW.

Vi assisterer BWSC med kortslutningsberegninger, stabilitets- og relæstudier for nye kraftværker og forsyningsnet, samt opbygning af andre simuleringsmodeller.

www.bwsc.com

 

 

skaermbillede-2016-10-08-kl-19-16-10

DanGrid er en ung, rådgivende el-ingeniørvirksomhed indenfor blandt andet vindkraft, kraftværker samt olie og gas. Selskabet bygger på at samarbejde, viden og kreativitet skaber de største værdier for kunderne, og arbejder da også for en række af de ’tunge’ energivirksomheder i Norden.

De værdier kan vi fint identificere os med, og har derfor en samarbejdsaftale med DanGrid om gensidig ingeniørassistance.

www.dangrid.dk

 

 

billede1

Med gennemsnitligt 60% af elforbruget dækket af vand og vind, er det Færøske elselskab SEV godt på vej til at leve op til Kyoto-aftalens mål om 75% grøn produktion i 2020. Og ambitionen om at omstille produktionen til 100% allerede i 2030 indbragte SEV Nordisk Råd’s natur- og miljøpris i 2015.

Færøerne har ingen elektrisk forbindelse til andre elsystemer, så opgaven er markant vanskeligere end på kontinentet. For at sikre at ambitionerne bliver til virkelighed, har SEV de seneste år investeret i moderne vindmøller, et 2,3 MW batterilager, udbygning af forsyningsnettet og optimering af de eksisterende kraftværker.

At drive et elsystem med til tider 100 % vedvarende energi kræver et godt overblik for operatøren. Derfor er SEV i færd med at modernisere sit SCADA-system, så det også kan håndtere den stigende andel af vindkraft.

Vi har undersøgt markedet for egnede SCADA- og DMS-systemer og hjulpet SEV med den tekniske og økonomiske sammenligning af forskellige løsninger.

www.sev.fo
www.100by2030.org

 

 

billede2

TREFOR El-net har ansvaret for at udbygge og vedligeholde 60 kV, 10 kV og 0,4 kV nettet i det meste af Trekantområdet. Forsyningsområdet omfatter store og små industrier og ca. 137.000 husstande. Selskabet arbejder ud fra værdierne positiv, ordentlig og nyskabende.

Vi har blandt andet hjulpet TREFOR El-net med at undersøge deres praksis for jordingsanlæg i 60/10 kV og 10/0,4 kV stationerne i dag – og ved fremtidige netændringer.

www.treforelnet.dk
www.ewii.dk
www.trefor.dk

 

 

billede1

ÅF – HANSEN & HENNEBERG er en rådgivende ingeniørvirksomhed med speciale inden for blandt andet trafik, belysning, elforsyning og installationer. Virksomheden indgår i den svenske ingeniørkoncern ÅF, som med 8.500 medarbejdere er en af de største tekniske rådgivningsvirksomheder i Europa.
Selskabet har været involveret i mange markante danske infrastrukturprojekter som Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen, Femernforbindelsen, Nordhavnsmetroen, Ørsted samt Vejdirektoratets motorvejsprojekter.
ÅF – HANSEN & HENNEBERG har et stort netværk af underrådgivere og konsulenter, som vi er tilknyttet, ligesom vi har en samarbejdsaftale med virksomheden.

www.afhh.dk

 

 

attachment

Peter er godkendt som Technical Expert i det europæiske R&D program Eurostars. Eurostars er en del af den førende europæiske R&D-organisation EUREKA, og har støttet R&D aktiviteter i små og mellemstore virksomheder siden 2007. Som Technical Expert er man ansvarlig for at vurdere de projektansøgninger, der indsendes til Eurostars. Blandt brugerne af Eurostar’s ekspertpanel er den danske Innovationsfonden, der blev etableret i 2014 og for  har et årligt budget på ca. 200 mio. Euro.

www.eurostars-eureka.eu